Offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv, har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold.
Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre. Der skal foretages en undersøgelse, hvis barnet trænger til særlig støtte.