Er du nyankommen flygtning eller familiesammenført? Så tilbyder Halsnæs Kommune et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram. Det sker efter reglerne i integrationsloven.
Integrationslovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer. Målet er at blive selvforsørgende og tage aktiv del i det danske samfund ud fra de grundlæggende værdier og normer i samfundet.
Vil du vide mere? Kontakt Integrationsafdelingen i Jobcentret.