Puljen til Frivilligt Socialt Arbejde er i 2025 på 255.000 kr.
Frivillige foreninger, grupper, enkeltpersoner kan søge om kommunalt tilskud til aktiviteter.
Halsnæs Kommune uddeler økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Midlerne tildeles hovedsageligt til lokale frivillige sociale organisationer, lokale afdelinger af landsorganisationer samt andre frivillige initiativer. Der kan søges til aktiviteter, som har et socialt sigte. Tildeling af midler sker ud fra Halsnæs Kommunes tildelingskriterier.
Tilskud til frivilligt socialt arbejde gives via Servicelovens § 18.
Obs. fra 2025 uddeles puljen kun 1 gang årligt.
Ansøgningsfristen for puljen er fast den 2. marts.