Kommunen flager ved de officielle flagdage og ved enkelte andre nærmere angivne lejligheder. Byrådet har i januar 2014 besluttet også at flage med Dannebrog i forbindelse med fødselsdagene for generalmajor J.F. Classen (1725-1792) og Grønlandsk/dansk Polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933), som begge har skrevet såvel national som lokal historie.
Officielle flagdage 2025
| Dato | Anledning |
|---|---|
| 1. januar | Nytårsdag |
| 5. februar | Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag |
| 6. februar | Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries fødselsdag |
| 11. februar | Generalmajor J.F. Classens fødselsdag (1725-1792) |
| 9. april | Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til kl. 12, herefter på hel stang resten af dagen |
| 16. april | Hendes Majestæt Dronning Margrethes fødselsdag |
| 18. april | Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen |
| 20. april | Påskedag. Der flages på hel stang hele dagen |
| 29. april | Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag |
| 5. maj | Befrielsesdagen |
| 9. maj | Europadagen |
| 26. maj | Hans Majestæt Kong Frederiks fødselsdag |
| 29. maj | Kristi Himmelfartsdag |
| 5. juni | Grundlovsdag |
| 7. juni | Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag samt grønlandsk/dansk Polarforsker Knud Rasmussens fødselsdag (1879-1933) |
| 8. juni | Pinsedag |
| 15. juni | Valdemarsdag og genforeningsdag |
| 21. juni | Grønlands nationaldag |
| 29. juli | Færøernes nationale festdag |
| 5. september | Danmarks udsendte |
| 15. oktober | Hans Kongelige Højhed kronprins Christians fødselsdag |
| 25. december | Juledag |
Hvis fødselsdage i Kongehuset falder på langfredag, flages der på halv stang.
Ud over de officielle flagdage flager kommunen med Dannebrog ved:
- Valg til EU, Folketinget, Regionsrådet og Byrådet
- Folkeafstemninger
- Grundlovsceremonier
- Fødselsdagene for J.F. Classen og Knud Rasmussen
- Europadagen
- Officielle besøg.
Der flages på halv, hvis et byrådsmedlem er afgået ved døden.
De kommunale virksomheder med egen flagstang kan flage på de angivne flagdage og ved andre lejligheder i det omfang, at det er muligt. Den enkelte kommunale virksomhed med egen flagstang flager på halv i det omfang, at det er muligt, hvis en medarbejder er afgået ved døden.