Tirsdag den 18. november 2025 kl. 8-20 afholdes der valg til Ældrerådet. Valget afholdes samtidig med kommunal- og regionsrådsvalget.
Se her, hvem der stiller op som kandidat til ældrerådsvalget.
Afstemningen foregår på Halsnæs Kommunes afstemningssteder. På dit valgkort kan du se, hvor du skal stemme.
Som noget nyt fremsendes dit valgkort elektronisk i din E-boks og skal printes inden valgdagen. Har du udfordringer med at få printet valgkortet, kan du i uge 46 henvende dig i Borgerservice, hvor en medarbejder vil hjælpe dig:
- Borgerservice på Rådhuset
- Tirsdag den 11. november kl. 12.30-14.00
- Borgerservice Hundested bibliotek
- Onsdag den 12. november kl 12.30 – 14.00
Det er dog også muligt at møde op på valgdagen uden valgkort og stadig have mulighed for at stemme. Du vil da enten skulle fremvise sundhedskort eller det fremsendte valgkort på telefonen.
Kort om Ældrerådet
Ældrerådet er et høringsorgan.
Ældrerådet:
- rådgiver Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål
- formidler synspunkter mellem borgerne og Byrådet om lokalpolitiske spørgsmål vedrørende ældre
- vælges for en 4-årig periode, som følger byrådsperioden. Det næste valg til Ældrerådet finder sted den 18. november 2025.