Frederiksværk har 250 års stolt militær- og industrihistorie. Byen ligger smukt mellem Arresø og Roskilde Fjord, så de blå-grønne kvaliteter er til stede overalt.
I Stålsat By samarbejder borgere, erhvervs- og kulturaktører med Halsnæs Kommune og fonde om at skabe anderledes og autentiske oplevelser i stålets by.
Stålsat By er et byudviklingsprojekt, hvor ambitionen er at skabe nye inddragende og involverende byrum, der på en gang spejler byens særlige historie og stolthed, men som samtidig tilfører byen nye mødesteder, bevægelsesmuligheder og bedre rammer for et aktivt handelsliv.
Mølledammen, det sidste delprojekt under Stålsat By, er færdiggjort. I området omkring Mølledammen er der etableret nye opholdsrum, kanalkanter og gang-/cykelstibro.
Nedenfor finder du materialet, der ligger til grund for projektet Stålsat By.