Hvis du har erhvervet dig en hjerneskade tilbyder Halsnæs Kommune et rehabiliteringsforløb. Du har også mulighed for at deltage i gratis træning. I rullemenuen nedenfor kan du læse om de forskellige tilbud.
Hjerneskade
Læs mere
Hjerneskaderehabilitering
Sundhedstilbuddet henvender sig til dig der er over 15 år og har følger efter en nyerhvervet hjerneskade, som følge af:
- Blodprop i hjernen
- Hjerneblødning
- Hjernetraume efter ulykke/vold
- Følger efter infektion i hjernen
- Følger efter iltmangel
- Følger efter tumor i hjernen
Sundhedstilbuddet består af kontakt til kommunens hjerneskadekoordinator, hvor du og dine pårørende kan få støtte og vejledning i dit rehabiliteringsforløb.
Du kan blandt andet få hjælp til at:
- Få overblik over din situation og afklare dine muligheder
- Finde frem til de tilbud, som kan hjælpe dig bedst muligt
- Planlægge et målrettet rehabiliteringsforløb ud fra dine individuelle behov
- Skabe sammenhæng mellem hospital, kommune og specialområder, som er tilknyttet dit forløb
- Håndtere et ændret familie-, arbejds- og fritidsliv
Tilmelding
Hvis du er interesseret i at høre mere eller i at tilmelde dig rehabiliteringsforløbet, skal du kontakte Sundhedsafdelingen på telefon 47 78 40 00.
Gratis træning efter sygdom
Gratis træning er til dig, der har eller har haft længerevarende eller svær sygdom.
Træningen tilpasses dig og de gener du har i forbindelse med kronisk sygdom, og ledes af en fysioterapeut eller afspændingspædagog.
Træning af kroppen vil gøre det lettere for dig at leve med eller komme dig efter længerevarende sygdom - f.eks. gigt, hjertekarsygdom, kræft, lungeproblemer, psykiske problemer, diabetes, demens eller andet. Du vil møde andre mennesker i samme situation som dig, og frivillige byder jer velkommen på stedet.
Tid
Der er træningshold med løbende optag.
Sted
Frivilligcenter Halsnæs, Skjoldborg, Valseværksstræde 5A, 3300 Frederiksværk
Storebjerghallen, Nørregade 85, 3390 Hundested
Træningen tilbydes i et samarbejde mellem Frivilligcenter Halsnæs, patientforeningsnetværket i Halsnæs og Halsnæs Kommune.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved at tage kontakt til Sundhedsafdelingen på telefon 47 78 40 00.