- hvem der kan få udgifter dækket
- hvilke udgifter der kan dækkes
Hvad er støtte til nødvendige merudgifter?
- medicin (udgifter ud over det almindelige tilskud)
- ekstra omkostninger til transport
- ekstra tøjvask
Hvis du har ekstra udgifter i din dagligdag, som skyldes, at du har en varigt nedsat funktionsevne, har du måske mulighed for at få dækket merudgifterne.
Støtte til merudgifter skal bevilges af Halsnæs Kommune.
Inden du bliver indstillet til støtte til merudgifter, vil din rådgiver sammen med dig afdække dine ressourcer og dine behov. På baggrund heraf træffer Handicap- og Voksenafdelingen beslutning om, hvorvidt du er i målgruppen for støtte til merudgifter. Du kan se mere om sagsbehandlingstiden her.
Din rådgiver vil løbende følge op på din bevilling og revurdere om du stadig er i målgruppen og om du modtager det rette beløb.
Hvis du mener, at du har behov for støtte til merudgifter, kan du søge digitalt via borger.dk. Her kan du også læse mere om ordningen.
Hvis du ikke kan søge digitalt eller har brug for råd og vejledning om støtte til merudgifter, kan du kontakte Åben Rådgivning for voksne.
Støtte til merudgifter sker efter Servicelovens § 100.
Denne beskrivelse udgør Halsnæs Kommunes kvalitetsstandard for støtte til merudgifter vedtaget af Byrådet i 2021.
Byrådet har også vedtaget en række grundlæggende principper, der er en ramme for vores vurderinger og tilbud. Du kan læse mere om principperne i den politiske strategi her.